BI-specialist med økonomibaggrund.
Vil du hjælpe danske virksomheder med at træffe bedre beslutninger?
Hos IFACT søger vi en økonomifaglig profil, der brænder for at omsætte tal og forretningsforståelse til indsigt, handling og vækst.
Du bliver rådgiver for ledelser og nøglepersoner i danske virksomheder, hvor du hjælper med at skabe overblik, identificere muligheder og understøtte strategiske beslutninger gennem moderne data- og BI-løsninger.
Hvis du i dag arbejder som Financial Controller, Business Controller, regnskabsansvarlig, økonomichef eller lignende, men ønsker at bruge dine kompetencer i en mere data- og teknologiorienteret rolle, så kan dette være dit næste karriereskridt.
Din rolle.
Du bliver ansvarlig for at omsætte kundernes forretningsmæssige udfordringer til konkrete dataløsninger.
Du arbejder tæt sammen med kundernes ledelse og nøglepersoner for at forstå deres virksomhed, mål og beslutningsprocesser. Med udgangspunkt i denne forståelse designer og implementerer du moderne data- og BI-løsninger, som gør komplekse data tilgængelige og handlingsorienterede.
Du kommer blandt andet til at:
- Rådgive kunder om anvendelse af data, AI og Business Intelligence
- Udvikle datamodeller og ledelsesrapporter i Power BI og Fabric
- Omsætte økonomiske og operationelle data til værdiskabende indsigter
- Deltage i workshops og sparringsforløb med kunder
- Sikre høj datakvalitet og en stærk analytisk platform
- Bidrage til den løbende videreudvikling af kundernes BI-løsninger
Hos os følger du kunden hele vejen fra onboarding til løbende rådgivning og videre udvikling. Du får derfor en unik mulighed for at se den konkrete effekt af det arbejde, du skaber.
Hvem er du?
Fagligheden er vigtigt, men nysgerrighed, ambitioner og evnen til at skabe relationer er mindst lige så afgørende.
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 5 års erfaring med økonomi, controlling eller ledelsesrapportering
- Har stærk forretningsforståelse og interesse for, hvordan virksomheder skaber resultater
- Trives i dialogen med kunder og ledelser
- Har erfaring med analyse, rapportering og datadrevne beslutninger
- Er nysgerrig på teknologi og motiveres af at lære nye værktøjer
- Kan skabe tillid og kommunikere med både ledere og fagfolk
Erfaring med Power BI er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du forstår forretningen bag tallene og har lyst til at udvikle dine tekniske færdigheder.
Derfor skal du vælge IFACT som arbejdsplads.
Hos IFACT bliver du en del af et specialiseret team med høj faglighed, stærkt sammenhold og store ambitioner. Vi tror på frihed under ansvar, tæt sparring og en uformel kultur, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Som en del af en større koncern har vi et solidt fundament, samtidig med at vi har bevaret den nærhed og fleksibilitet, der gør, at alle kan være med til at præge både hverdagen og virksomhedens udvikling. Samtidig investerer vi målrettet i vores medarbejdere og deres udvikling inden for blandt andet Microsoft Fabric, Power BI, data engineering, AI og moderne cloud-teknologier.
Vi prioriterer fællesskabet højt. Derfor samles vi jævnligt til IFACT Days, hvor vi både styrker det faglige og det sociale fællesskab. Det kan være alt fra workshops og faglig sparring til et italiensk madkursus, et besøg i et haunted house, en koncert eller en aften med rafling på et brunt værtshus. For os handler det om at skabe et sted, hvor mennesker udvikler sig sammen, og hvor det er lige så vigtigt at være en god kollega som en dygtig specialist.
Bliv en del af holdet.
Vi er mere interesserede i din erfaring, dine ambitioner og dit potentiale end i en traditionel ansøgning.
Send dit CV til Mads på msl@ifact.dk eller tag en uforpligtende snak med ham på tlf. 72 46 80 06