6 essentielle råd til dig, som overvejer BI på klassisk vis.

Er du stødt på mange holdninger til implementeringen af BI rundt omkring, og er du forvirret over, hvilken vej du skal vælge?

Det forstår vi godt.

Der findes flere forskellige muligheder for at få implementeret BI-løsninger, bl.a. som SaaS eller den klassiske metode med eksterne konsulenter.

Men hvordan fungerer de to forskellige måder, hvad er fordele og ulemper ved hver af dem, og hvordan skal du navigere i det?

Hvordan implementerer du effektivt BI, hvis du vælger den
klassiske metode med eksterne konsulenter? Og hvad skal du have med i dine overvejelser?

Vi har samlet 6 essentielle råd til dig, der overvejer at implementere BI på klassisk vis her.

1. Hvordan spiser man en elefant?

Det gør man i små bidder. Sørg for at starte med én rapport på én datakilde til én del af jeres organisation (altså til én brugergruppe). Undlad med andre ord en lang og uigennemskuelig kravspecifikation, der skal omfatte hele udrulningen af BI. For allerede når du har lavet den første rapport, har I gjort jer erfaringer og nye indsigter, der vil ændre jeres kravspecifikation for den resterende del af løsningen. Der skal være plads til at ændre i planen

2. Husk, at din BI-løsning skal vedligeholdes i fremtiden

Stil krav om, at der laves én samlet datamodel, der er dynamisk og kan udvides i takt med udviklingen af flere rapporter. Med andre ord skal datamodellen ”leve” i den første rapport, som de næste rapporter kobles på. Sagt på en anden måde må der ikke laves en ny datamodel til hver ny rapport. Vedligeholdelse af mange individuelle datamodeller er dyrt og samtidig stiger risikoen for flere ”sandheder”, og at det samme nøgletal i 2 forskellige rapporter ikke er ens.

3. Hvad skal rapporten egentlig hjælpe med?

Sørg altid for at inddrage slutbrugerne i udviklings- og designfasen. Vigtigheden af at forstå slutbrugernes egentlige behov er kritisk for, at rapporten i sidste ende dækker deres behov. Nøgletal som regnes, som de forventer, layout i rapporten skal understøtte behovet for overblik og/eller fokus på detaljer, og funktionaliteterne skal understøtte slutbrugernes analysemetode. Endelig er brugervenlighed en forudsætning for, at slutbrugerne adopterer den nye teknologi. I værste fald holder de fast i deres regneark, som de kender og er trygge ved.

4.Tro aldrig på et prisestimat for en BI-løsning

Hvis din BI-leverandør påstår, at de kan estimere et timeforbrug på implementering af en BI-løsning, skal du tage dig i agt. Det er en umulig opgave. Og når de beder dig lave en kravspecifikation, hvor du husker at få alt med, skal du også tage dig i agt, for det er umuligt for dig at forestille dig en endelig BI-løsning med et fast antal rapporter og indhold. Det er videnskabeligt bevist, at 70% af alle BI-projekter fejler eller ikke dækker kundens identificerede behov. Du løber simpelthen tør for penge, inden du kommer i mål. Og med en klassisk BI-løsning bruges der rigtig mange timer, inden du får den første rapport i hænderne. Så du opdager for sent, at budgettet ikke holder.

5. Hvem supporterer slutbrugerne?

Når en del af organisationen bliver udstyret med en ny BI-rapport, vil der i starten være behov for support. Derfor skal der udpeges en intern superbruger, der er tæt på og står til rådighed for slutbrugere. Superbrugeren skal ikke blot forstå, hvordan en rapport anvendes, men også hvad nøgletallene betyder, og hvordan de er beregnet. Det kan man ikke selv se i en BI-rapport. Hvis en slutbruger henvises til en ekstern BI-konsulent på timebasis, bliver dialogen rigtig svær for begge parter – og rigtig dyr. Kun en superbruger med dyb indsigt i forretningen og tilstrækkelig indsigt i BI-løsningen kan bygge bro mellem komplekse IT-systemer og uerfarne BI-brugere.

6. Hvad kan du bruge standardrapporter til?

Standardrapporter udbydes ofte af IT-huse, der også arbejder med kildesystemer. Det kan f.eks. være et ERP-hus, der også tilbyder BI-løsninger på deres eget ERP-system, hvilket muliggør udarbejdelsen af standardrapporter, der hurtigt kan leveres til kunden. Fordelen er, at kunden ret hurtigt kan få praktisk erfaring med rapporten og dermed tale mere med om, hvilke behov en given brugergruppe har. Men det er også det eneste, du skal forvente at få ud af en standardrapport. Ingen slutbrugere har de samme behov, ingen virksomheder er helt ens, og ingen datakilder er helt ens. Derfor skal du være indstillet på at bruge mange timer på tilpasning af både nøgletal, visualisering og funktionalitet.

Vi håber, at de 6 råd ikke kun viser dig, hvordan du navigerer uden om og undgår tekniske faldgruber i implementeringen af BI, men også hvordan du bedst muligt integrerer BI i hjertet af din virksomhed og efter jeres unikke behov.

Hvis du har behov for en uddybning af ovenstående eller vil høre mere om, hvordan vi i IFACT formår at navigere helt uden om de problemstillinger, vi peger på her, så kan du booke en uforpligtende sparring her.

Har du brug for 2 råd mere?

Book et online møde med Henrik og få endnu flere råd om implementering af BI.

Bliv ringet op.


Udfyld dit navn og dit telefonnummer, så ringer vi dig op til en snak om hvordan BI kan gøre en forskel for din virksomhed.

SQL rettigheder.

For at kunne læse data på din SQL Server skal IFACT brugeren have følgende rettigheder

Datareader
Denne role tillader at vores bruger kan hente data ud.

Viewstate
Denne role tillader at vores bruger kan hente metadata ud om tabeller og kolonner. Denne er ikke altid oprettet pr. std. Sådan opretter du Viewstate rollen:

USE databasens-navn-her
CREATE ROLE [db_ViewState]
GRANT VIEW DATABASE STATE TO [db_ViewState]

Sådan tildeles rettigheder

Naviger til:
Databases -> Databasens-navn-her -> security -> Users

Åbn egenskaber for IFACT brugeren og tildel:
db_Datareader og db_ViewState 

Bestil din BI-løsning.